Nord-Als Musikfestival mangler frivillige hænder.

Efter 2 års covid-19 forsinkelse, blev 2022 året, hvor vi med et brag af en musikalsk festweekend kunne markere Nordals Musikfestivals 40-års jubilæum. I 2 dage, festede publikum i selskab med blandt andet Rasmus Seebach, Tessa, Dizzy Mizz Lizzy og Hjalmer. Det var tydeligt at mærke, at gæsterne har savnet festivalen lige så meget som festivalen har savnet gæsterne. Derfor har vi også opnået et rekordstort overskud, som kommer de foreninger, der har hjulpet til med afvikling af Sønderjyllands største havefest, til gode.

Selvom festivalgængerne vendte stærkt tilbage efter 2 års nedlukning, hungrende efter livemusik, så har vi i festivalens forening mærket et frafald af frivillige. Vi mangler derfor engagerede hænder i arbejdsgrupperne, til planlægningen og udvikling af fremtidens Nordals Musikfestivaler. Grupperne mødes et par timer 1 gang pr. måned og fordeler selv opgaver mellem sig. Derudover er der 1-2 timers frivilligt arbejde ugentligt. Udover fællesskabet i det frivillige arbejde, afholder vi en årlig fest for alle de frivillige, og vi er i gang med at tage en masse initiativer udelukkende for de frivillige.

Kort sagt, er opgaverne er fordelt på 6 grupper:
PR-Gruppen:                      Anne-Christine Christiansen – pr@musikfestival.dk
Arrangementsgruppen: Randi Figen – arrangement@musikfestival.dk
Musikgruppen:                 Jes Bødker – musik@musikfestival.dk
Sikkerhedsgruppen:       Karsten Fibiger – formand@musikfestival.dk
Teknisk gruppe:                Rene Mehlberg – teknisk@musikfestival.dk
Kreativ gruppe.                 Melanie Fibiger – melanie@fibiger.net
Du kan læse mere om de enkelte grupper her på www.musikfestival.dk.

Vil du være med til at forme og udvikle næste års Nordals Musikfestival, hører vi meget gerne fra dig, allerede nu.

Efter mange års tro tjeneste har vores formand valgt at give faklen videre. Har du lyst til at tage en central stilling til at drive festivalen ud i fremtiden, være med til at udvikle kulturen i foreningen og stå i spidsen for alle vores dejlige frivillige, så skal du ringe til vores afgående formand Karsten Fibiger på 20 12 77 56 eller skrive på formand@musikfestival.dk og få en snak om opgaven.