NAMF Ølvognstur 2021

Nord-Als Musikfestival 2021 er jo desværre ikke mulig at gennemføre pga. forsamlingsforbud og zoneinddelinger. Derfor har vi besluttet at gentage successen fra 2020, hvor vi kommer rundt og besøger jer, når I nu ikke kan besøge os.

Derfor har vi igen i år lånt 2 ølvogne fra Fuglsang. Desuden har vi besluttet at udvide, så vi også kører om fredagen, som gør, at vi kan være længere tid hvert sted. Så hvis du gerne vil have besøg af os, skal du udfylde formularen nederst på denne side senest den 30. maj 2021.

For at kunne booke os, skal I mindst være 10 personer og jeres adresse skal være i Sønderborg kommune.

Vi har udvidet sortimentet i ølvognene, så vi nu har 2 slags drinks med, Gin Hass samt Champagnebrus, som begge serveres som en dobbelt drink.

Vores priser og sortiment er:

Fadøl 0,4L              40,-
5 x Fadøl              180,-
Dobbelt Drink       70,-
5 x Dobb. Drink  320,-
Shotsrør                 20,-
6 x shotsrør          100,-

Vi planlægger ruten og skriver til jer, hvornår vi cirka kan være fremme. I tilfælde af at vi får så mange forespørgsler, at vi ikke kan nå at besøge alle i løbet af fredag den 11. juni fra kl 14-24 eller lørdag den 12. juni fra 11-24, sker tilmeldingen efter først til mølle princippet.

Tilmeldingen er lukket.