Scener

Til Nord-Als Musikfestival er der rig mulighed for både at høre musik og blive underholdt.


Parkscenen

Smukt omkranset af høje træer ligger festivalens hovedscene, Parkscenen. Det er her, de største nationale og internationale navne optræder. Ved Parkscenen oplever du rigtig festivalstemning og der er der rigelig plads, god lyd og godt udsyn til alle.

Gårdscenen

I Slottets gård finder du Gårdscenen som er festivalens intime scene, hvor der ikke er langt fra scene til publikum. Under de fleste koncerter er der borde og stole på Gårdscenen, så du kan sidde og nyde musikken. Sidst på aftenen ryddes borde og stole så der er plads til en svingom til det sidste orkester.

Outsidescenen

Musikskolen og forskellige amatørorkestre, fortrinsvis lokale, sørger for god stemning både torsdag, fredag og lørdag. Desuden er der en bod, hvor der er salg af både mad og drikke.

Igen i år kan du komme torsdag aften og få dit armbånd på, nyde en ringrider og naturligvis en iskold fadøl.