Mad og drikke
Uden mad og drikke dur helten som bekendt ikke! Et andet aspekt er, at fortjenesten på mad og drikke er med til at holde Nord-Als Musikfestival oven vande.DDS Spejderne fra Høruphav har sat alle sejl til og indrettet et herligt spisested. Udsigten til søen er helt unik og i disse dejlige omgivelser er der mulighed for at nyde både mad og drikke.
Lørdag middag er der gratis sildemad, som kan nydes mens jazztoner fylder teltet.
Pommes/Kebabteltet
bemandes af KFUM Høruphav, der står med den store opgave at producere pommes frites i lange baner.
Nyd dem sammen med kebab eller bare med en god klat remulade. Eller prøv en rullekebab med salat.
Pølser eller burger? Du bestemmer selv
I det tradionelle Pølsetelt er burgeren kommet til. Sprød bolle, frisk salat og bøf.
Ringriderpølsen fra Slagter Nielsen er der selvfølgelig også stadig plads til.
Så kig forbi pølseteltet, hvis det skal gå lidt hurtigt.
Så besøg Cafeen, hvor DDS Nordborg sædvanen tro huserer. Her serveres frisklavet kaffe, friskbagte vafler og ikke mindst hjemmebagte kager og lagkage. Der er også mulighed for at nyde en ”gammedavs vaffelis” med skum.
Du skal ikke gå mange skridt, før du møder en bar til Nord-Als Musikfestival.
4 barer, 2 ølvogne samt 3 specialbarer er placeret rundt om på pladsen.
I barer og ølvogne sælges fadøl, sodavand, festivalvin og spiritus, mens de mere specielle ting findes i udvalgte barer.
Vinbar
I vinbaren kan du få både rød, hvid og rosevine samt champagne.
Til det kan du nyde lidt godt i form af oste eller tapas anretning.
Beachbaren
Nyd solen og en af de mange spændende drinks i liggestolene ved Beachbaren
Ølbaren
Har over 40 forskellige øl - og personale der ved hvad de snakker om! Her kan du både smage øllene og blive klogere.



.jpg)
